kvinder.bt.dk "Findes den lykkelige luder?"
28. jul 2007 19:23, Luder
I Maj måned modtog jeg en mail fra en kvindelig journalist. Hun fortalte, at hun havde diskuteret med en kollega om prostitution. Kollegaen mente, at det var fuldt ud muligt at have et job som mit og være glad og tilfreds med det. Journalisten som skrev til mig mente ikke, at det var muligt.
Her er hvad hun skrev...mit svar og hvad der efterfølgende er kommet ud af korrespondancen:
19. maj 2007
Har lige haft en længere diskussion med en af mine kollegaer på arbejdet(vi er begge journalister)om prostitution. Han mener, at det er fuldt ud muligt at have et job som dit og være glad og tilfreds med det. Jeg mener/tror/tænker, at det ikke er det.
Jeg synes ikke selv, jeg er et fordømmende menneske, men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man - hvis man har haft en helt almindelig gennemsnits OK barndom og opvækst kan vælge det job.
Min kollega fortalte om din blog(for at tale sin sag :)og jeg har læst en del
af indlæggene, og du skriver godt. Kan bare stadig ikke få ind i mit hoved, at du har valgt det erhverv frivilligt.
Håber du vil svare på min mail. Ikke at det nødvendigvis vil ændre min opfattelse af, at: 'man da ikke kan gå rundt og være sådan rigtig 'grund' glad helt indeni' med et job som prostitueret, men jeg vil gerne blive klogere - hvem vil ikke det?
Kh Mia

20. maj 2007
Hej Mia
Tak for din mail som jeg blev glad for. At du gider spørge mig selvom du allerede har en bestemt opfattelse om emnet, er sjældent og dejligt.
Men helt ærlig...jeg kan faktisk godt forstå, hvorfor det er så svært at tro, at man kan være "rigtig" glad med et job som prostitueret. Jeg har jo også været "ikke-prostitueret" ... en ganske almindelig gennemsnits kvinde, med en gennemsnitsuddannelse, job, børn og mand (og er det selvfølgelig stadigvæk, kun jobbet har skiftet karakter :-)) ... og det har jeg været det meste af mit liv.
Problemet for mig var, at jeg kendte så lidt til faget. Jeg troede jeg vidste hvad det indebar ... det var et eller andet med at have en lang række samlejer med tilfældige mænd. Det var alle slags mænd...også de fede og ulækre. Mange havde perverse lyster eller/og meget svært ved at få fat i en kvinde på anden måde.
Jeg kan se nu, at problemet var, at jeg simpelthen ikke kunne forestille mig hvordan det var. Kun at det for pokker da ikke kunne være særlig rart at skulle lægge krop til. Specielt når man ved, at de kvinder som arbejder i branchen i forvejen kommer fra de laveste sociale lag og måske føler sig knap så ovenpå.
Jobbet er så meget anderledes end jeg forestillede mig. Der er så meget mere til det. Mine grænser har ændret sig radikalt ... der er ikke ret mange jeg væmmes ved (måske fordi man som prostitueret kommer tæt på de mennesker man før ville vurdere som ulækre...og med tæt på mener jeg både fysisk, men i høj grad også psykisk).
Mændene er så meget anderledes end jeg forestillede mig. Så meget
sødere, pænere, altid rene. Jobbet er så meget mere selvstændigt end jeg regnede med. Jeg har så meget mere magt og ansvar i forhold til mine kunder end jeg regnede med.
Det ser bare meget anderledes ud indefra. Jeg er klar over, at jeg i kraft af min alder og evner (jeg kan mange af de ting som er praktiske at kunne som prostitueret: lave webside, annoncere, skrive med kunderne, sætte grænser både overfor folk som gerne ville tjene på min prostitution og overfor kunderne) er bedre stillet end mange af mine kollegaer ... men selve jobbet, mødet med manden, at dyrke sex med ham, få ham til at føle sig godt tilpas ...selv modtage komplimenter, varme følelser og mange penge ... det er vi fælles om og når jeg synes det er så godt, så har jeg svært ved at tro på at det skulle være forfærdeligt for de andre.
Jeg kender selvfølgelig også en hel del prostituerede efterhånden som siger det samme som mig. Min opvækst har været som alle andres...det ville være kedsommeligt at fortælle om den til udenforstående ... men hvis der skulle være noget i min opvækst som har været medvirkende til at påvirke mig så jeg kunne finde på at vælge et job som prostitueret ... så er det vel ikke anderledes end det er for alle andre mennesker og deres valg af job. Det gør ikke jobbet til et dårligt job.
Hvorfor pokker bliver man sygeplejerske? Er der et overtal af alt for ansvarsbevidste storesøstre i det fag? hvorfor bliver man journalist? er der mange mindre søskende som aldrig blev hørt i deres barndom og nu endelig som journalist bliver hørt, set, læst.
Det er selvfølgelig noget vrøvl at skrive...jeg tror ikke på der er den sammenhæng, men jeg tror på, at der er en sammenhæng med opvæksten og det senere valg af job, mand...osv
Det var en lang smøre ....fordi jeg så gerne vil have dig til at forstå at jeg er glad for mit job. Samtidig ved jeg godt, at det ikke kan lade sig gøre fordi du ikke selv har prøvet det. Jeg håber jeg kan få dig til at acceptere, at nogle mennesker synes det er et helt ok job....og at *jeg* er helt pjattet med mit job som prostitueret. Det er det sjoveste og mest selvstændige jeg nogensinde har lavet og jeg glæder mig altid til at komme på arbejde :-D
Venlig hilsen Sus
28. maj 2007
Hej Sus
Tak for din hurtige tilbagemelding. Jeg ville vente med at svare til jeg havde god tid til det - og det er så ikke rigtig lykkedes at finde den der gode times tid til at give dig et ordentligt svar... og nu sidder jeg på arbejdet og burde finde en bunke nyheder til vores website. Men verden er lidt stille og fattig på spændende historier, synes jeg og syntes ikke jeg kunne vente længere med at komme med et svar... og en forespørgsel.
Kom nemlig til at tænke på en ting efter du havde skrevet. Jeg tror, der er rigtig mange, der har det ligesom mig mht. en skarp afstandtagen til det at være prostitueret (og en overbevisning om, at man ikke frivilligt kan have valgt det erhverv)og så var det jeg tænkte om du måske kunne have lyst til, at være med til et lille 'eksperiment'... min tanke/idé var, at vi kunne skrive sammen på B.T.’s nye kvindesite og dermed give læserne et indblik i dit liv. Altså et såkaldt 'fortsættende interview' med den forskel, at jeg også giver noget af mig. Altså mere en samtale/debat end et egentligt interview.
Det er frivilligt, hvad du/jeg har lyst til at svare på af spørgsmål fra den anden, hvis vi synes det går for tæt på. Og vi beslutter i fællesskab, hvad rammerne for 'eksperimentet' skal være: Hvor længe og hvor ofte vi skriver/om vi skal mødes på et tidspunkt etc.
Hvad tænker du?
Kh Mia

Hej Mia
Jeg synes det er alletiders ide som jeg meget gerne vil være med til:-)
Kh Sus
I løbet af de kommende uger kan du få indblik i korrespondancen mellem Mia og Sus her på kvinder.bt.dk. http://kvinder.bt.dk/index.php?id=884 Mens du venter på næste afsnit, er du meget velkommen til at give Mia eller/og Sus en kommentar. Og måske et forslag til fremtidige diskussionsemner over mailen.
Billeder fra http://www.marcoschin.com/
28. jul 2007 23:57
Så glad jag blev av att läsa detta!
Det är toppen helt enkelt och jag måste ge journalisten en eloge för att hon tar kontakt med dig och verkligen lyssnar på vad du säger. Och sen inser att det du berättar är viktigt och intressant... och sen utmynnar allt i att du kommer publiceras i en tidning. :-)
Jag blir så bara så enormt glad över detta!
Själv sitter jag i ett helt annat klimat när det gäller medias inställning till oss här i Sverige. Vår största dagstidning, dagens Nyheter i Stockholm har sedan en tid tillbaka en tjänst på sin webbplats som innebär att om bloggare skriver om en artikel i deras tidning så kommer det upp en liten länk till bloggen.
Dagens Nyheter har dock bestämt att länkar till min blogg inte får synas på deras webbplats. Inte ens om de skriver oms aker som jag personligen är direkt berörd eller involverad i. Varför? Jo för att jag är eller har varit sexarbetare. Dagens Nyheter vill inte länka till någon som har att göra med prostitutionsverksamhet! De är väl medvetna om att jag inte använder min blogg för att hitta nya kunder, mend et kvittar. Jag är ju en hora!
29. jul 2007 02:26
Det lyder som et spændende projekt. Jeg lister nok ind forbi for at tjekke det ud, selvom det er et kvindesite.
29. jul 2007 11:30
@Isabella
Det er beskæmmende at læse om hvor svært I har ved at komme til orde i Sverige. Beskæmmende fordi at vedtagne love og moralholdninger ikke kan diskuteres ..... ikke når det drejer sig om prostitution i hvert fald.
Det er også dårligt for os i Danmark fordi vi ikke rigtig får et billede af lovens effekt....hvor succesfuld er den ... hvor stor en fiasko er den ... og hvor stor er modstanden egentlig imod den.
Når DN ikke vil linke til din blog får man jo ikke det indtryk af modstand, som der vitterlig er.
Det er noget svineri og meget udemokratisk.
Jeg er meget glad og taknemmelig over, at journalisten på BT vil lytte til mig og give andre mulighed for at høre hvad jeg har at sige
2. aug 2007 03:35
@Luder
Der er nogle interessante indlæg på BT-tingen, som jeg egentlig gerne ville smide en kommetar til. Jeg har fået den opfattelse, at sitet er forbeholdt kvinder og vil derfor ikke smide kommentarer derinde. Kunne en løsning være at vi her på bloggen køre en sideløbende debat, hvor også os af hankøn kunne komm til orde ?
2. aug 2007 09:01
@Martin
Jeg tror nu mest det er OM kvinder. Jeg har ikke tænkt mig at lukke munden fordi sitet er hårdt østerogen-ramt :-)
8. aug 2007 18:49
Hej jeg vil meget gerne vide en ting: Hvad siger din mand til dit job? Og hvordan kan man få sin mand til at acceptere sådan et erhverv?
Med venlig hilsen
Sara
8. aug 2007 19:45
@Sara
Det er du ikke den første der har undret sig over :-) Jeg har skrevet et indlæg som jeg tror besvarer dine spørgsmål:
http://luder.smartlog.dk/-hvad-siger-din-mand-til-at-du-prostituerer-dig---post87901
9. aug 2007 21:15
Hej Luder,
Jeg vil hermed takke dig for at have motiveret mig over kanten ;)
Kunne ikke finde din e-mail derfor skriver jeg denne kommentar til et relateret emne på din blog.
Nedenstående indlæg er oprindeligt impulsivt skrevet på
http://www.urban.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/templates/template4_ovr.pbs&Category=URBAN&Profile=1022&gbCmd=showThread&pID=699EAC4E7309298FC125733100754B12&gbStart=1&gbnull=y#GB2
Herunder er det redigeret til dig, i håb om at blive smidt på som indlæg til hele verden, der er brug for flere glade kunde oplevelser og at vise noget mere af det som du på dit arbejde bidrager til.
-------
Sex-Instruktører er skønne
Jeg har netop i dag, den 9-8-2007 besøgt en sex-instruktør for første gang i mit liv!
For 2 uger siden faldt jeg over http://luder.smartlog.dk/, en luders dagbog, som viste en helt anden side af prostitutions erhvervet, en meget mere menneskelig side end det man ellers bliver præsenteret for i medierne omkring en. Jeg blev så bidt af siden at jeg kom til at sidde oppe hele natten for at læse alle indlæg.
Beretningerne førte til at jeg på tog mig at få afsluttet min påtvungne jomfruelighed, i sidste ende har jeg konkluderet at min manglende seksuelle erfaring betød jeg blev enormt usikker overfor kvinder som bare var lidt kærestemateriale og førte til et enormt psykisk pres som ødelagde tingene for mig før de overhovedet var begyndt.
Beretningerne fra bloggen åbnede en ny verden med muligheden for at få noget seksuel erfaring med nogen som var oplagte, villige og enormt sensuelle. Uden bagtanker, uden problemer på arbejdspladsen, sårede følelser eller alkohol i i blodet.
Nu, et par timer efter, føler jeg mig som et helt menneske, jeg føler mod på livet, mod på at møde den kommende kæreste med høj pande, selvtillid og parat til alt.
Jeg oplevede min sex-instruktør som varm, charmerende, sensuel og som en fantastisk person. Jeg fik min første seksuelle oplevelse med en fordomsfri og dybt engageret instruktør som var behjælpelig på alle leder. Det viste sig jo at sex faktisk falder en ret naturligt, man skal bare lige over tærskel linien så kørte tingene af sig selv. Det hjalp betydeligt at min instruktør var erfaren og en god menneske kender, tror ikke der er mange erhverv som fører til at man kommer så dybt ind under huden på andre mennesker.
Sex-Instruktører længe leve ;) !
Nej hvor var det godt at få skrevet om min oplevelse, det er jo desværre ikke en oplevelse jeg føler jeg kan fortælle bredt om iblandt venner og familie, men det skyldes netop de mange agendaer som er i debatten om salg af sexuelle ydelser. Bemærk jeg allerede skriver om min usikkerhed med kvinder som var det datid!
Er du jomfru, over 25, så fat mod og spar sammen til at blive en oplevelse rigere og husk, det er jo bare sex ;-)
10. aug 2007 16:26
@jhi
Sex-instruktør - mener du en prostitueret eller helt specifikt en der gav dig et 'kursus' i sex? Har hørt lidt om at der skulle sættes noget sådant i gang, men troede ikke det var en realitet.
10. aug 2007 16:36
@jhi
Og i øvrigt er et 'tillykke' vel i sin orden. :)
10. aug 2007 18:35
Sex-instruktør som i prostitueret, der helt specifikt gav mig et intro-kursus i sex.
Tak ;)
10. aug 2007 19:01
@jhi
Det var dejligt at læse din kommentar, som jeg meget gerne vil gøre til et indlæg .... måske kan det inspirere andre, som ønsker at få "første gang" overstået på en ordentlig måde. Jeg har før skrevet, at jeg har stor respekt for mennesker som tager sagen i egen hånd og "gør noget!" istedet for at vente på, at tilfældighederne skal ordne det for dem.
Vil du fortælle mig, om du fortalte den prostituerede, at det var din første gang, før i gik i gang ?
11. aug 2007 01:17
Det gjorde jeg som det første.
Jeg udvalgte hende på baggrund af at hun havde nogle års erfaring i branchen og var ældre end mig, de første 5-10 min var jeg ret nervøs, men det gik efterhånden over og så mistede jeg helt tidsfornemmelsen, på den gode måde.
11. aug 2007 01:28
Det skal siges at for ikke at få kolde fødder så lavede jeg aftalen over telefonen, glemte alt om mine kommende agenda og begravede mig i arbejde op til dagen hvor jeg så tog fri, så jeg kun skulle nå en eneste ting den pågældende dag... Den fremgangsmåde synes jeg hjalp på sommerfuglene i maven op til dagen.
Så det var første da vi så hinanden at jeg fortalte det.
nb. Nu kan jeg jo sætte et kryds i kalenderen på den "9-8-7" 09-08-2007 i bedste H.C. Andersen stil.